Skat tavs om efterspillet for banker i skattelysager fra Panama. Det udløser hård kritik

Der er skatteyderne i form af privatpersoner. Og der er bankerne. Begge dukkede op under Skats store lup, da myndighederne gennemgik de lækkede Panama Papers og kom frem til, at der var begået skatteunddragelse i et omfang, der kan sende 430 millioner kroner i statskassen. De private skatteydere blev allerede fra 2018 stillet til regnskab for deres handlinger. Men på syvende år ligger der et røgslør over, hvilke konsekvenser det har haft for bankerne, at de ifølge en pressemeddelelse fra Skat fra marts 2018 spillede en »aktiv rolle« i skattelysagerne. Da Berlingske spørger, svarer Skattestyrelsen i generelle termer og henviser til sin tavshedspligt. Lukketheden udløser hård kritik fra flere sider. »Det har i den grad offentlighedens interesse,« lyder det fra Enhedslistens skatteordfører, Pelle Dragsted, der får opbakning fra tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft. Det var ikke småting, Skat i marts 2018 afslørede om bankernes rolle, da Skat havde gravet sig gennem de lækkede papirer: Banker havde hjulpet med selskabskonstruktioner til brug for skattely. De havde bestilt tilbagedaterede dokumenter med forudbestemte beslutninger, og de havde givet urigtige oplysninger til Skat. Skat satte i marts 2018 ikke navne på bankerne, men to år tidligere kunne DR og Politiken med afsæt i de lækkede papirer fra det panamanske advokatkontor Mossack Fonseca fortælle, at kendte banker som Nordea, Danske Bank og Jyske Bank optrådte i papirerne. De tre banker blev ifølge DR og Politiken kædet sammen med Mossack Fonseca, som på stribe oprettede tusindvis af selskaber i skattelyet og stillede dem til rådighed for banker og bankkunder over hele verden. I oktober 2022 kom det frem, at Nordea var i Skattestyrelsens søgelys. Ekstra Bladet afslørede, at Kammeradvokaten på vegne af Skattestyrelsen i november 2021 havde sendt Nordea et udkast til stævning med et erstatningskrav på 146 millioner kroner. Skattemyndighederne mente, at banken kunne drages til ansvar for systematisk skatteunddragelse gennem hemmelige Panama-selskaber oprettet af advokatfirmaet Mossack Fonseca. Ifølge skattemyndighederne blev Panama-selskaberne brugt til at svindle de danske skattemyndigheder. Men som Berlingske har afsløret, er 48 ud af 57 straffesager mod privatpersoner om påstået skatteunddragelse løbet ud i sandet, fordi politiet og anklagemyndigheden finder beviserne for tynde. Nordea bekræftede i en pressemeddelelse i oktober 2022, at Skattestyrelsen havde varslet et krav mod Nordea Luxembourg, og at banken var under efterforskning af NSK. Det er banken i øvrigt stadig. Vi overvejer stadig Trods Skats håndfaste eksempler på, hvad bankerne havde foretaget sig i Panama-sagerne, var det ifølge skattemyndighederne i marts 2018 for tidligt at sige noget om, hvorvidt der kunne gøres et ansvar gældende over for bankerne. For skatteyderne var situationen en helt anden i marts 2018. Skat var på det tidspunkt begyndt at sende skatteregninger til privatpersoner og deres Panama-selskaber. Et år senere, i april 2019, fortalte Skattestyrelsen, at den var begyndt at anlægge erstatningssager mod ledelsesmedlemmer af en række Panama-selskaber. Disse ledelsesmedlemmerne var danske skatteydere. Tre år senere, i sommeren 2021, var ingen banker stillet til ansvar. Skattestyrelsen overvejede på det tidspunkt »stadig«, om der »eventuelt« skulle rejses erstatningskrav mod en eller flere banker, fremgår det af et notat til Folketinget. Hvad status er i 2025, er det ikke muligt at få et konkret svar på. Fagdirektør i Særlig Kontrol i Skattestyrelsen Kim Tolstrup skriver i et svar til Berlingske, at styrelsen – ud over at sende skatteregninger – også har anlagt erstatningssager i de tilfælde, hvor de udsendte regninger ikke er blevet betalt. »Alle relevante parter med en rolle i Panama Papers, herunder rådgivere, kan potentielt modtage et erstatningskrav. Derudover kan vi som følge af vores tavshedspligt ikke udtale os om sager med specifikke parter,« skriver Kim Tolstrup også. Kim Tolstrup henviser også til tavshedspligten, da Berlingske beder om en status på erstatningssagen mod Nordea, som Ekstra Bladet omtalte. I offentlighedens interesse Fra flere sider påpeges det, at Skattestyrelsens tavshedspligt imidlertid ikke burde forhindre styrelsen i at lette lidt på låget. »Skattestyrelsen kunne godt, uden at overtræde deres tavshedspligt, fortælle, hvordan de overordnet har tilrettelagt retsforfølgelsen af bankerne og rådgiverne,« siger tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft og tilføjer: »Det er i offentlighedens interesse.« Han bakkes op af Enhedslistens skatteordfører, Pelle Dragsted, og skatteekspert Henning Boye Hansen fra konsulenthuset BDO. Skatteadvokat René Bjerre fra TVC Advokatfirma repræsenterer flere skatteborgere, der er blevet stævnet af Skattestyrelsen i erstatningssager. René Bjerre finder det påfaldende – og sløvt – at Skattestyrelsen så sent som i sommeren 2021 stadig var i overvejelsesfasen i forhold til bankernes ansvar, når skatteyderne for længst var blevet stillet til ansvar. Han efterlyser svar på, om de 145 millioner kroner, som Skattestyrelsen foreløbig har fået i kassen efter Panama-sagerne, stammer fra skatteyderne eller fra bankerne. »Hvis der ikke kommer mere åbenhed om resultaterne og grundlaget for disse, kan de politikere, som i sin tid stemte for at betale for oplysningerne, have svært ved at gennemskue, om håndteringen har været planlagt og struktureret korrekt,« siger han. Et bredt flertal i Folketinget bakkede i 2016 op om, at Skat kunne købe de lækkede papirer for 6,4 millioner kroner. Først skatteborgernes lommer, så bankernes Venstres skatteordfører, Preben Bang Henriksen, der ikke plejer at lægge fingrene imellem, når det gælder skattemyndighedernes ageren, ser i denne sag ingen grund til kritik af informationsniveauet fra Skattestyrelsen. Hans forklaring er overraskende. Ifølge Preben Bang Henriksen, der har været advokat i 43 år, ligger der den logik indbygget i hele det civilretlige efterspil, at bankerne kun skal til lommerne, hvis Skattestyrelsen ikke kan hente samtlige 430 millioner kroner hos skatteborgerne eller virksomhederne. Det følger af de erstatningsretlige regler, forklarer han: »Bankerne bliver først ansvarlige, når skatteyderen og eventuelle ledelsesmedlemmer ikke betaler.« Venstre-politikeren noterer sig, at Skattestyrelsen har sikret sig muligheden for at komme efter bankerne på et senere tidspunkt. Hemmelige forlig med banker? Siden Skatteministeriet sendte en afsluttende status på arbejdet med Panama Papers til Folketinget i juni 2021, har der fra myndighedernes side været stille om det civilretlige efterspil for bankerne. Men et hidtil ubeskrevet folketingssvar fra januar 2022 giver måske et fingerpeg om, hvordan det potentielle retsopgør med bankerne og rådgiverne kan være endt. Daværende skatteminister Morten Bødskov (S) skriver i svaret, at hvis myndighederne rejser erstatningskrav mod en bank, er det muligt at indgå et forlig om betaling uden for offentlighedens søgelys, en såkaldt udenretlig aftale. Hvordan betalingen beregnes, og hvornår den skal falde, fremgår ikke af svaret. Set med Bødskovs øjne er der gode argumenter for at indgå forlig, fordi, som han skriver, så er der ikke nogen grund til at anlægge overflødige og potentielt dyre retssager. Ni måneder senere, i oktober 2022, konstaterede Ekstra Bladet, at Skattestyrelsens krav på 146 millioner kroner mod Nordea aldrig havde fundet vej til de danske retssale. Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skyldtes det, at der var indledt hemmelige forhandlinger mellem Nordea og Skattestyrelsen, efter at banken blev præsenteret for stævningen i 2021. »Det er problematisk« Pelle Dragsted bebuder nu et opfølgende spørgsmål til ministeren. »Jeg synes, at det er problematisk, hvis der er indgået forlig med en tavhedsklausul. Hvis man indgår et forlig, så anerkender man jo også sit ansvar, og det skal man ikke have lov til at skjule blot for at beskytte sit omdømme«, siger Pelle Dragsted. Forelagt kritikken af lukketheden og Preben Bang Henriksens overraskende forklaring, har Skattestyrelsens fagdirektør, Kim Tolstrup, sendt et længere skriftligt svar. I svaret oplyser han ikke, om der er rejst erstatningskrav mod banker eller rådgivere, men han skriver, at når der rejses erstatningskrav og eventuelt indgås en aftale om betaling af erstatning, så er det et helt sædvanligt vilkår, at disse aftaler er forbundet med fortrolighed, som sætter grænser for, hvad Skattestyrelsen kan udtale sig om. »Skattestyrelsen har ikke yderligere kommentarer til de konkrete sager,« slutter han. Presseafdelingen i Nordea Danmark oplyser til Berlingske, at Nordea ikke har yderligere kommentarer ud over det, der blev kommunikeret i oktober 2022. Berlingske har bedt Danske Bank og Jyske Bank om en kommentar til omtalen samt svar på, om de er blevet mødt med et erstatningskrav som følge af deres optræden i Panama Papers. De to banker oplyser, at de ikke har nogen kommentarer. Skattestyrelsen oplyser, at den indtil videre har anlagt erstatningssager mod ledelsesmedlemmer i 69 Panama-selskaber. Samlet er 77 ledelsesmedlemmer, altså skatteborgere, stævnet i disse sager. »32 af sagerne er på nuværende tidspunkt afsluttet – og i alle disse sager er der sket betaling eller indgået aftale om betaling fra det ledelsesmedlem, der er sagsøgt,« oplyser Skattestyrelsen. Torsdag i næste uge skal skatteminister Rasmus Stoklund (S) i samråd om Panama Papers. Her skal han svare på, hvorfor straffesagerne om skatteunddragelse er faldet som dominobrikker. https://www.berlingske.dk/business/skat-tavs-om-efterspillet-for-banker-i-skattelysager-fra-panama-det